Pande chakra

Pandechakra

Et velfungerende (højt vibrerende) pandechakra giver en følelse af, at du har retning og et formål i livet.
Det er også her, at din intuition og visualisering udgår fra.

Dette chakra er lokaliseret i panden, ca. 2 fingre over næseryggen – præcist hvor det mærkes er lidt forskelligt – det kan også fornemmes lidt højere oppe.

Alle chakraerne har hver deres særegne kendetegn og det kan være meget individuelt, hvordan man mærker dem.

Mennesker som kan se astrale og æteriske energiformer, ser via deres pandechakra.
Pandechakraet responderer med 7 stråle som står for ”ceremoniel orden” og hvor grundkvaliteten er at manifestere.

Mestre for 7. stråle er Saint Germain og Portia.

Pandechakraets psykiske lære

Dette chakra er centeret for forståelse af helheden, intuitionen, højere intelligens og ”retning i livet”.
Chakraet har betydning for evnen til at forstå sammenhænge og kunne se, hvilke ”usynlige” tråde som hiver i mennesker og også i menneskeheden.
Dybereliggende årsager til de hændelser der sker.
Det er også her, evnen til at se bag om facaden, få indskydelser og anelser befinder sig.

Chakraet kan fungere fint og balanceret uden at det er ensbetydende med at man er clairvoyant, forskellen mellem de to ting er hastigheden af vibrationerne, der bl.a. afhænger af mængden af bevidsthed og prana, det æteriske legeme og din karma.

Balance og Ubalance

Pandechakraet i balance er kanal for højere mentale funktioner som inspiration og intuition.

Der vil være en umiddelbar glæde og en følelse af ”alignment” i forhold til de planer som universet udstikker.
Der vil være en naturlig fornemmelse af integration og helhed og en naturlighed i, at udvikle sig – og dermed at ændre de tidligere forestillinger man måtte have haft. Dermed også turde forholde sig til sig selv – og alle sider af personligheden.

Når pandechakraet ikke fungerer optimalt, er det svært at finde den dybere mening i livet – og med livet.
Man mister på en måde ”vejgrebet” og har derfor brug for en anden styring af livet.
Det kan være egoets styring og kontrol, hvor der bliver lagt vægt på de ydre ting. Det kan også være den verdslige verden eller/og at man lader samfundet forme sig, uden at reflektere over, om man ”passer ind”.

Der kan derfor opstå en følelse af utilstrækkelighed, at være offer som resulterer i en kynisme og en modvilje mod at lære af sine egne erfaringer.

I fysikken; Pandechakra og hypofysen

Pandechakraet er forbundet med hypofysen.

Hypofysen styrer en lang række vigtige funktioner i kroppen. Den danner hormoner som leder andre organer og endokrine kirtler til enten at undertrykke eller øge deres hormonproduktion.
Kirtlen har derfor en styrende betydning for hele kroppens funktion – og dermed også personlighedens forskellige bevidsthedselementer: Tanker, følelser og driftslivet.

Dvs. at den fysiske evne til at tænke og modtage indtryk fra omgivelserne gennem sanserne og bearbejde disse, er knyttet til dette chakra.

Pandechakraets anatomi

Problemområder på kroppen:

Hjerne, nervesystem, øjne og ører, næse, pinealkirtlen, hypofysen.

Symptomer: Sygdomme i hjernen, hovedpine, slagtilfælde, neurologiske lidelser, hormonproblemer, søvnproblemer, blindhed, døvhed, lidelser i hele rygsøjlen, indlæringsvanskeligheder, anfald.

 

Følelsesmæssige og mentale temaer:

Selvvurdering, ærlighed, intellektuelle evner, tilstrækkelighedsfølelser, åbenhed over for andres ideer, evne til at lære af erfaringer, følelsesmæssig intelligens.

Nøgleord:

Fuldkommenhed, indsigt, integration, manipulation af andre, til egne/højere formål, glæde, herredømme over eget liv, intuition, inspiration, viden om teorier og evnen til at ændre dem i forhold til virkeligheden/livet.

Selvransagelse, spirituel udfoldelse, forbindelse mellem den fysiske verden og den åndelige.

Største udfordring:

Gennem pandechakraet skal vi modtage/kanalisere abstrakte idéer fra sjælen og forbinde dem til tankelivet i halscentret og bringe dem ud i livet. At være tro overfor sig selv og ikke lade andre tænke for sig eller bruge andres løsninger uden at tilpasse tankerne til nye situationer.

Budskabet er: Jeg ser
Farve: purpur, violet, indigo
Planet: Merkur og Neptun. Merkur står for mentale evner samt indsamling og bearbejdning af informationer. Planeten repræsenterer vores tanker og den konstante aktivitet, der foregår i hovedet på os. Den har forbindelse til nervesystemet og fysisk koordinering. Neptun står bl.a. for vores forbindelse til den universelle energi, uanset om man kalder den gud, universet eller andet.
Neptun står for indlevelse, transcendens og opløsning. Den opløser gamle strukturer og repræsenterer idealistisk fremdrift – både på et socialt og spirituelt plan. Neptun har med vores åndelige udvikling at gøre og forbindes med intuition, drømme og vores evne til at forene livets modsætninger og paradokser på et spirituelt plan. Neptun står også for vores forbindelse til (eller længsel efter) den universelle energi, uanset om man kalder den gud, universet eller andet.

Lyd: Tonen A (iii)

Sten: Ametyst, lapis lazuli, calcit, sodalit, klar quarts, azurit

Pandechakraet har 96 kronblade

Læs mere her om, hvordan du kan arbejde bevidst med dine chakras og de temaer der ligger i det for dig

Og om hvordan jeg kan hjælpe dig med en “lynopretning”.

Ovenstående er skrevet på baggrund af litteratur af Alice A Bailey, Arthur Powell, Jarle Tamsen, Caroline Myss, Jes Bertelsen, C.W. Leadbeater, Asger Lorentzen, Søren Hauge, Kenneth Sørensen og Geoffrey Hodson.

Læs mere om

Behandlinger

Krone chakra

Krone chakra

Kronechakraet drejer sig om at gøre sig fri af egoets holdninger og mønstre. Det er, at genkende egoets ”flikflak” og handle efterhelhedens...

Pande chakra

Pande chakra

Pandechakraet hjælper os med at “tune ind” på vores “rigtige” vej i livet. Det handler om vores tillid og tro på retning...

Hals chakra

Hals chakra

Halschakraet er et samlingssted for både følelser, tanker og inspiration. Det er også essensen af vores udtryk i verden. Er vi sande?

Hjerte chakra

Hjerte chakra

Hjertechakraet er stedet, hvor følelser som dyb taknemmelighed, tillid, ro, accept og ren kærlighed befinder sig.

Solar plexus chakra

Solar plexus chakra

Solar plexus er din indgang til andre mennesker, dit følelsesmæssige filter og også din følelsesmæssige magnet.

Harachakra

Harachakra

Vores harachakraet handler om ”Evnen til at være sig selv”. At turde give udtryk for hvem du er, tage ”ansvar” for ønsker, drømme og visioner.

Rodchakra

Rodchakra

Dette chakra handler om vores eksistens i den rene materialistiske form. Viljen til at være. Tryghed og tillid til at universet tager sig af dig i...

Chakraer

Chakraer

Vores chakraer er i tæt forbindelse med resten af kroppen. Deres funktion er afhængig af vores almene tilstand. Både psykisk og fysisk.

Den esoteriske spiritualitet

Den esoteriske spiritualitet

Esoterisk spiritualitet kombinerer den fysiske verden med den æteriske. Alt er energi, at er vibrationer og vi er hver især en del af et hele.

Det mentale legeme

Det mentale legeme

Det mentale legeme er vores linje til sjælen – både vores egen og andres. Det er her karma og årsagssammenhænge kan findes.

Det astrale legeme

Det astrale legeme

Det astrale legeme er et overflødighedshorn af følelser, drama og konflikter. Men det indeholder samtidig kimen til udvikling og afvikling.

De 5 elementer

De 5 elementer

Healing er en måde at løsne stagneret energi på samtidig med at du får nemmere ved at mærke dig selv og dine grænser

Det æteriske legeme

Det æteriske legeme

Alle livsformer har et æterisk energifelt, uanset om det er et mineral, en plante, et dyr eller et menneske.

Om healing

Om healing

Healing er en måde at løsne stagneret energi på samtidig med at du får nemmere ved at mærke dig selv og dine grænser

Healing

Healing

Healing er en måde at løsne stagneret energi på samtidig med at du får nemmere ved at mærke dig selv og dine grænser