Hals chakra

Halschakra

Halschakraets funktion er afhængig af, at vi kan omsætte vores tanker og ønsker til udtryk i den ydre verden.
Det er et samlingssted for både følelser, tanker og inspiration.

Halschakraet befinder sig på forsiden af kroppen nær struben.

Det er på overfladen af det æteriske legeme foran på halsen og den æteriske rygsøjle på bagsiden af kroppen.

Det mentale legeme er tilknyttet halschakraet, så det er her vi udtrykker kreativitet – det som kommer til udtryk gennem fantasi og forestillingsevne.

Hals chakraet er forbundet med 5. stråle hvis grundkvalitet er ”Konkret viden” og den drivende impuls bag er ”At vide”

Mestre for 5. stråle er Hilarion og Rochelle.

Halschakraets psykiske lære

Man kan sige, at halschakraet er et samlingssted for både følelser, tanker og inspiration. Det er vigtigt at vi her kan skille ad, hvad der er vores og hvad der er andres.

Er følelserne vores eller ”modtaget” fra det astrale felt gennem andre, er tankerne fra et fælles mentalt felt og inspirationen fra et højere plan?
Vi har mulighed for at give alle 3 felter vores eget udtryk og hvordan vi gør det, kan være en udfordring.
Udfordringen er, at vi skal lære at udtrykke det som findes i vores indre, på en måde, som vores omgivelser kan forstå.

Angst kan hindre meget kommunikation, og den angst vi oplever i solar plexus kan hindre os i at udvikle halschakraet.

Balance og Ubalance

Halschakraet står for kommunikation, som betyder at kunne udtrykke sig på alle planer: den indre monolog, at tale og ikke mindst at tænke.

Derfor opstår der ofte halsproblemer, når en vrede ikke udtrykkes men blot tænkes.
Det er også gennem dette chakra, at vi skaber tankefelter og sender eller modtager telepatiske beskeder. (Det typiske eksempel er, at den man lige tænker på at ringe til, kommer en i forkøbet)

Når der er balance i dette chakra føles det naturligt at give udtryk for hvem man er. Det er naturligt at handle ud fra sine impulser og udfylde de ”sko” som universet har stillet frem.

En af chakraets vigtige funktioner er kanalisere tanker fra mentallegemet over i det fysiske legeme. Når der er uenigheder eller konflikter vil et menneske med balanceret halschakra være i stand til, at tage ansvar for sine egne følelser og være bevidst om, ikke være kanal for andre menneskers ubevidste projektioner.

At kunne omsætte sine tanker og ønsker til aktiv handling. At kunne stå selv i verden som den man er. Og ikke mindst, når halschakraet er i balance, vil det være naturligt at kunne at finde det positive udtryk for samtlige indre tilstande.

I ubalance vil det kunne give sig til udtryk som: selvhøjtidelighed, perfektionisme, at være kritisk over for andre og sig selv, ikke konkret, bange for sin egen kraft, aggressiv, frygt for at miste kontrollen, opgivelse, manglende tilgivelse, fordomme

Lever igennem andre og undertrykker sig selv, vil ikke udtrykke sig selv, hidsig og opfarende.

I fysikken; Hjertechakra og skjoldbruskkirtlen

Chakraet er forbundet med skjoldbruskkirtlen og bi-skjoldbruskkirtlerne. Bi-skjoldbruskkirtlen regulerer kroppens optag af både calcium og D-vitamin.
Skjoldbruskkirtlen regulerer vores stofskifte og er den ude af balance kan det betyde for højt eller for lavt stofskifte.

Er stofskiftet for lavt, foregår alle kroppens funktioner langsommere end normalt. Fysisk kan det betyde træthed, kuldskærhed, træg mave, hårtab mv.

Er det for højt kan det give nervøsitet, uro i kroppen, træthedsfølelse, diarre, rysten på hænderne mv.

Områderne på kroppen som er påvirkede af energien i dette chakra er stemmen, lungerne, vagusnerven som forsyner ansigt og hjerne med blod, samt medulla oblongata – som også refererer til vagusnerven. Derudover lungerne, mund, hals og svælg, tænder, gummer og kæber, skjoldbruskkirtel, ører, nakke og arme.

Hjertechakraets anatomi

Problemområder på kroppen:

Hals, skjoldbruskkirtel, luftrør, halshvirvler, mund, tænder og gummer, spiserør, bi-skjoldbruskkirtler, hypotalamus.

Symptomer:

Ondt i halsen, kronisk halsbetændelse, sår i munden, problemer med gummerne, kæbeledsproblemer, rygskævhed, strubebetændelse, hævede kirtler, problemer med skjoldbruskkirtlen, stofskifteforstyrrelser, lungesygdomme, en følelse af udmattelse, astma, hysteri, ”munddiarré”, skulder- og halsproblemer.

Når mentallegemet vokser, fx når man begynder at arbejde med svært tilgængelige tekster – kan der opstå sygdomme i halsområdet.
De kan udspringe som ”problemer” eller startvanskeligheder i overførslen mellem mentallegemet til det fysiske legeme.

Følelsesmæssige og mentale temaer:

Valg og viljestyrke, personligt udtryk, at følge sin drøm, at benytte sin personlige styrke til at skabe, tro og viden, afhængighed og misbrug, fordømmelse og kritik, evne til at træffe beslutninger.

Nøgleord:

Kreativitet, kommunikation, manifestation, harmløshed, at være konkret.
Største udfordring er at give sig selv lov, til at give udtryk for den man er. At give sig selv fri for bedømmelse og andres meninger og holdninger.

Korte facts:

Budskabet er: Jeg taler
Farve: Blå
Planet:  Venus som står for tiltrækning, værdier og æstetisk sans.
Venus viser vores værdier og vores behov og evne for kærlighed. Venus viser behovet for indre og ydre harmoni og balance. Den har forbindelse med vores indre følelser, når vi sammenligner og dømmer. Planeten Venus, repræsenterer vores behov for kærlighed og skønhed.

Lyd Tonen G, menneskets stemme (G#)

Sten: blondeagat / Aquamarin / blå safir / kalcedon / turkis

Halschakraet har 16 kronblade.

Læs mere her om, hvordan du kan arbejde bevidst med dine chakras og de temaer der ligger i det for dig

Og om hvordan jeg kan hjælpe dig med en “lynopretning”.

Ovenstående er skrevet på baggrund af litteratur af Alice A Bailey, Arthur Powell, Jarle Tamsen, Caroline Myss, Jes Bertelsen, C.W. Leadbeater, Asger Lorentzen, Søren Hauge, Kenneth Sørensen og Geoffrey Hodson.

Læs mere om

Behandlinger

Krone chakra

Krone chakra

Kronechakraet drejer sig om at gøre sig fri af egoets holdninger og mønstre. Det er, at genkende egoets ”flikflak” og handle efterhelhedens...

Pande chakra

Pande chakra

Pandechakraet hjælper os med at “tune ind” på vores “rigtige” vej i livet. Det handler om vores tillid og tro på retning...

Hals chakra

Hals chakra

Halschakraet er et samlingssted for både følelser, tanker og inspiration. Det er også essensen af vores udtryk i verden. Er vi sande?

Hjerte chakra

Hjerte chakra

Hjertechakraet er stedet, hvor følelser som dyb taknemmelighed, tillid, ro, accept og ren kærlighed befinder sig.

Solar plexus chakra

Solar plexus chakra

Solar plexus er din indgang til andre mennesker, dit følelsesmæssige filter og også din følelsesmæssige magnet.

Harachakra

Harachakra

Vores harachakraet handler om ”Evnen til at være sig selv”. At turde give udtryk for hvem du er, tage ”ansvar” for ønsker, drømme og visioner.

Rodchakra

Rodchakra

Dette chakra handler om vores eksistens i den rene materialistiske form. Viljen til at være. Tryghed og tillid til at universet tager sig af dig i...

Chakraer

Chakraer

Vores chakraer er i tæt forbindelse med resten af kroppen. Deres funktion er afhængig af vores almene tilstand. Både psykisk og fysisk.

Den esoteriske spiritualitet

Den esoteriske spiritualitet

Esoterisk spiritualitet kombinerer den fysiske verden med den æteriske. Alt er energi, at er vibrationer og vi er hver især en del af et hele.

Det mentale legeme

Det mentale legeme

Det mentale legeme er vores linje til sjælen – både vores egen og andres. Det er her karma og årsagssammenhænge kan findes.

Det astrale legeme

Det astrale legeme

Det astrale legeme er et overflødighedshorn af følelser, drama og konflikter. Men det indeholder samtidig kimen til udvikling og afvikling.

De 5 elementer

De 5 elementer

Healing er en måde at løsne stagneret energi på samtidig med at du får nemmere ved at mærke dig selv og dine grænser

Det æteriske legeme

Det æteriske legeme

Alle livsformer har et æterisk energifelt, uanset om det er et mineral, en plante, et dyr eller et menneske.

Om healing

Om healing

Healing er en måde at løsne stagneret energi på samtidig med at du får nemmere ved at mærke dig selv og dine grænser

Healing

Healing

Healing er en måde at løsne stagneret energi på samtidig med at du får nemmere ved at mærke dig selv og dine grænser