Det mentale legeme

Kort om Det mentale legeme

Det mentale (og kausale) legeme er vores finest vibrerende legeme – det er her vores erfaringer og karma er – vores kontakt til sjælen.
Det mentale legeme

Mentallegemet omkranser kroppen og vores andre energilegemer. Mentallegemet er det eneste af vores energilegemer som er todelt, i en øverste og en nederste del.

Den nederste del – som er den tungest vibrerende- kaldes det ”lavere mentallegeme” og den øverste og hurtigere vibrerende del kaldes ”kausallegeme”.

Det lavere mentallegeme

Vores lavere mentallegeme er der, hvor vores tanke mødes med følelser og hvor vi ofte oplever forvirring og tankemæssigt uklare tilstande. Det kan her være svært, at skelne mellem tanke og følelse.

Det højere mentallegeme

Kaldes også kausallegemet, som er det energilegeme, som sjælen har adgang til. I denne del af mentallegemet er tanken optaget af principper, symboler og de højere ideer, der ligger til grund for det som er.

Sjælens vibrationer er så fine, at den ikke kan eksistere i den lavere del af mentallegemet. Sjælen opdeler ikke verden i personlige følelser, holdninger eller ideologier, som personligheden oftest gør, i den lavere del af dette energilegeme.

Tilsammen kaldes de blot mentallegemet.

Mentallegemet giver os mulighed for, at vi kan udvikle os både personligt og spirituelt, da det er her vi kan opnå en udveksling mellem vores bevidsthed som sjæl og som personlighed.

Bevidsthed manifesterer sig

I mentallegemet manifesterer vores bevidsthed sig som vores hukommelse, vores konkrete intellekt og vores forestillingsevne.

  • Vores hukommelse er den del af mentallegemet, som oftest er sammenkædet med det astrale (følelsesmæssige/emotionelle) legeme.
    Sammenkoblingen er årsag til, at vi husker i associationskæder og ofte både tænker, føler og reagerer derfra. Indimellem helt ubevidst.

Et enkelt eksempel kan være, at du som barn, er blevet bidt af naboens labrador og sidenhen har været bange for hunde. Erindringen er blevet sammenkædet med en følelse af frygt, som associeres med hunden, og den affødte handling er, at du sørger for at undgå de hunde der viser sig på din vej.

Det er her, mange af vores overbevisninger befinder sig – oplevelser som har lavet et ”blueprint” i os og som derfor betinger vores reaktion på omverdenen.

Som skrevet tidligere, er det mentale legeme udgangspunkt for bevidstheden om sådanne ubevidste og uhensigtsmæssige reaktioner og samtidig giver det muligheden for at vi kan sætte spotlight på og forløse en stagneret og fastlåst energi.

  • Vores konkrete intellekt er den del af mentallegemet, som tager sig af de helt konkrete tanker, de specifikke og konkrete årsagssammenhænge, logik mv. Dette foregår i vores ”lavere mentallegeme”. Det vi kan forholde os til med vores sanser; hvad vi kan se, måle eller veje.

I vores konkrete intellekt findes også den del, som varetager de mere abstrakte og formløse tanker og her er det vores kausallegeme som gør sig gældende.

  • Forestillingsevnen kan være i både egoets tjeneste; når det handler om de lavere begær og også i sjælens tjeneste som det højere kausale legeme, når det handler om at bevæge os om bag ved livets principper og forstå dem fra et højere plan – fx bag ideer.

Hvis du læser dette indlæg med en følelse af intuitiv fornemmelse, af de principper der ligger bagved, så er det sjælens genkendelse du mærker.

Konstant bevægelse

Mentallegemet er i konstant bevægelse.

Mentallegemet bliver påvirket udefra af andre menneskers tanker og følgelig også indefra af sindets og egoets tankestrøm. Som en radio – modtagelse og afsendelse. Positive tanker skaber ”radiobølger” eller vibrationer i mentallegemets finere stof og negative tanker skaber selvsagt vibrationer i det grovere stof.

Vores negative og begrænsende tanker er (ganske som samme slags følelser i det æteriske felt) langsommere vibrerende og af en tungere energi og forplanter sig derfor i den nederste del af vores mentale aura.

Når vi i pressede situationer oplever, at blive overtaget af bekymringer eller tankemylder fremkalder det en voldsom bevægelse i mentallegemet og gør det svært, hvis ikke umuligt, for sjælen at etablere sig gennem det kausale legeme. Det gør det svært at finde accept, ro eller en intuitiv løsning.

Meditation er en vigtig praksis i de situationer. I meditation får sjælen mulighed for at  overføre abstrakte og intuitive bevidsthedsindtryk. Der skal i pressede situationer disciplin til, for at få stoppet både uvelkomne tanker og ditto følelser. Husk- øvelse gør mester!

Tanker og følelser

Der findes ikke følelser på mentalplanet og dog kan det i det lavere mentallegeme være svært at skelne, da der er et nært udvekslingsforhold mellem det astrale og det mentale legeme, bl.a gennem hukommelsen og via vores associationskæder.

Det astrale og det mentale, kan tilsammen danne en stagnering eller fastlåsning af energi. Mentallegemet bliver ofte brugt som et forsvar af vores ego, når vi begynder at arbejde med os selv.

I de situationer, hvor vi begynder at tage ansvar for vores udvikling og begynder at kigge på de følelser eller mønstre som tynger os eller på anden måde er uhensigtsmæssig for vores vej frem, er det som at sætte spotlight på noget som fungerer bedst i mørke.

Vores ego ”lever” i og af den astrale verden (i mørket), mærker sig selv i de følelsessvingninger der sker i det astrale felt, ganske som vi mærker bølgerne i vandet. Det er følelser i alle afskygninger, både de positive og de negative der giver egoet energi.

Følelser, vilje og intellekt

Egoet ønsker ikke forandring, ønsker ikke at give slip på noget, som sikrer en overlevelse for det som allerede er. Egoet er kun interesseret i en ting: Overlevelse.

Når vi begynder at mærke, at sjælen ønsker kontakt sker det oftest ved at vi begynder at arbejde med os selv. Denne udvikling sker gennem transformation af fastlåst/stagneret energi, som dog er velkendt og derfor trygt for vores ego.

Når vi på den måde begynder at ”gøre plads til sjælen”, så vil vi uvægerligt opleve at få modspil fra egoet. I de situationer handler det om, at vi med vores bevidste sind bruger både følelser, vilje og intellekt til at ”klargøre” området til udvikling.

Med følelserne skal du være bevidst om, at der ikke er noget grimt eller beskidt i egoets forsvar. Det handler kun om overlevelse intet andet. Forhold dig positivt og kærligt til det. Sæt dig ind følelsen af, at den overbevisning du har dannet, er opstået af et uopsætteligt behov fra en tidligere udgave af dig selv.

Med viljen insisterer du på, at du ikke vil være med til at opretholde en tilstand som er uhensigtsmæssig for dig, i din nuværende udgave. Det kan være svært, hårdt og mange følelser kan dukke op – men du ved og mærker at det er en vigtig udvikling.
Intellektet er vigtigt for en forståelse af årsagssammenhængene, uanset om det handler om en forståelse af karmaprincipperne eller en mere dagligdags deduktion.

Alt det i forening vil gøre dig modtagelig for udvikling og indsigter, som flytter dig og som hæver vibrationerne i alle dine energilegemer.
At vide, at ville og at handle er bevidsthedens 3 aspekter – og intet sker uden at de samarbejder, og dette samarbejde sker i det mentale legeme.

Forbindelsesleddet

Kausallegemet er den ”øverste” del af mentallegemet. Den del, som har kontakt både til det buddhiske plan og mentalplanet. Kausallegemet følger menneskets sjæl gennem alle liv. Det er ikke noget vi skifter ud, så det samme kausallegeme følger os i hver inkarnation.

Kausal betyder ”årsagsbestemt”, og legemet har fået dets navn, fordi årsagerne til manifestationerne på andre planer, befinder sig i dette legeme.

Sagt på en anden måde, kan man sige, at det er her vores karma opstår.

Det er bl.a. erfaringerne (og måske manglende erfaringer) fra tidligere liv, som i dette liv er årsagen til vores handlinger og vores holdning til livet. Karma har en betydning for, hvilken retning vi tager i vores liv og hvilke valg vi træffer.

Kausallegemet indeholder også de evner og talenter vi har brug for at udvikle på.

Kausallegemet har 2 hovedfunktioner:

  • At fungere som det energilegeme for sjælen, der har forbindelse til det højere mentale – og dermed skaber forbindelse til personligheden.
  • At være ”beholder” for de erfaringer og ”kodninger” som vi har med os fra tidligere liv. Det er her kimen til vores evner ligger og som følger os gennem hver inkarnation.

I kausallegemet samles vores erfaringer og bliver transformeret/omdannet til indsigter som vi som personligheder har adgang til. Dette gør vi, ved at gøre brug af evner som dette legeme indeholder – vores intuition, erindring (også fra tidligere inkarnationer) og vilje.
En kompetence eller erfaring fra et tidligere liv, kan ligge i kausallegemet som en evne vi har, som i dette liv måske blot skal pudses af, før vi føler os hjemme i nogle bestemte kvalifikationer eller udvikler talenter som er udover det ”normale”.

I kausallegemet er der klar intelligens og indsigt – vores indre arbejde bliver ikke forstyrret af hverken sanserne eller den ydre verden.

Det gode og det ”onde”

Kausallegemet kan udelukkende påvirkes af positive og kærlige vibrationer og energier, så mennesket kan ikke ”bygge” andet end gode kvaliteter ind i kausallegemet, grundet dets høje vibrationsfrekvens.

I de tilfælde, hvor mennesket har en dårlig egenskab, vil konsekvensen være en manglende udvikling af den modsatrettede og gode egenskab. Der er tale om egenskaber og ikke handlinger.

Da al positivt, kærligt og godt ligger latent som muligheder i kausallegemet, vil det betyde, at de manglende gode egenskaber er der, som ”ikke-aktiverede” i kausallegemet.

Og i samme åndedrag; at det er muligt at aktivere dem.

Når de er aktiveret, vil vibrationen være højere end den modsatrettede negative egenskab, som derfor ikke kan finde ”fodfæste” igen.

De dårlige eller negative kvaliteter vil altid være forbigående, da de vil blive kasseret når mennesket i sin udvikling når til stadier, hvor de ikke kan udtrykkes på grund af at stoffet ændrer sig, vibrationerne bliver for fine eller hurtige.
Der findes ikke ondskab, men ubevidsthed – og ubevidstheden er der udvikling i.

Kausallegemet og Mestre

Ganske kort skal det siges, at en kontakt med højere mestre, primært vil foregå på kausalplanet. Det er her impulserne og den øjeblikkelige forståelse foregår fra.

Ovenstående er skrevet på baggrund af litteratur af Alica A Bailey,  Lucille Cedercrans, CW Leadbeater, Søren Hauge, Geoffrey Hodson og Arthur Powell

Læs mere om

Den esoteriske spiritualitet

Krone chakra

Krone chakra

Kronechakraet drejer sig om at gøre sig fri af egoets holdninger og mønstre. Det er, at genkende egoets ”flikflak” og handle efterhelhedens...

Pande chakra

Pande chakra

Pandechakraet hjælper os med at “tune ind” på vores “rigtige” vej i livet. Det handler om vores tillid og tro på retning...

Hals chakra

Hals chakra

Halschakraet er et samlingssted for både følelser, tanker og inspiration. Det er også essensen af vores udtryk i verden. Er vi sande?

Hjerte chakra

Hjerte chakra

Hjertechakraet er stedet, hvor følelser som dyb taknemmelighed, tillid, ro, accept og ren kærlighed befinder sig.

Solar plexus chakra

Solar plexus chakra

Solar plexus er din indgang til andre mennesker, dit følelsesmæssige filter og også din følelsesmæssige magnet.

Harachakra

Harachakra

Vores harachakraet handler om ”Evnen til at være sig selv”. At turde give udtryk for hvem du er, tage ”ansvar” for ønsker, drømme og visioner.

Rodchakra

Rodchakra

Dette chakra handler om vores eksistens i den rene materialistiske form. Viljen til at være. Tryghed og tillid til at universet tager sig af dig i...

Chakraer

Chakraer

Vores chakraer er i tæt forbindelse med resten af kroppen. Deres funktion er afhængig af vores almene tilstand. Både psykisk og fysisk.

Den esoteriske spiritualitet

Den esoteriske spiritualitet

Esoterisk spiritualitet kombinerer den fysiske verden med den æteriske. Alt er energi, at er vibrationer og vi er hver især en del af et hele.

Det mentale legeme

Det mentale legeme

Det mentale legeme er vores linje til sjælen – både vores egen og andres. Det er her karma og årsagssammenhænge kan findes.

Det astrale legeme

Det astrale legeme

Det astrale legeme er et overflødighedshorn af følelser, drama og konflikter. Men det indeholder samtidig kimen til udvikling og afvikling.

De 5 elementer

De 5 elementer

Healing er en måde at løsne stagneret energi på samtidig med at du får nemmere ved at mærke dig selv og dine grænser

Det æteriske legeme

Det æteriske legeme

Alle livsformer har et æterisk energifelt, uanset om det er et mineral, en plante, et dyr eller et menneske.

Om healing

Om healing

Healing er en måde at løsne stagneret energi på samtidig med at du får nemmere ved at mærke dig selv og dine grænser

Healing

Healing

Healing er en måde at løsne stagneret energi på samtidig med at du får nemmere ved at mærke dig selv og dine grænser